Nedrivning af hus

Vi sendte nedrivningen af det gamle sommerhus i udbud til tre nedrivningsfirmaer. Der var to bygninger på i alt cirka 90 kvadratmeter samt et skur på grunden. Tilbygningen var opbygget i letbeton-elementer beklædt med træ, og taget på sommerhuset indeholdt asbest. Vi havde hørt, at nedrivning typisk koster omkring 1.000 kroner pr. kvadratmeter, og det kom nogenlunde til at holde stik.

Det lignede ragnarok, da træer og bygninger havde fået tæv af gravemaskinen.

Hvad koster nedrivning af et hus?

De tre bud lå spredt fra 50.000 eksklusiv moms til næsten 100.000 kroner. Vi endte med at vælge det midterste bud. Tilbudsmaterialet fra Max Nedrivning var grundigst. Hele processen var penslet ud, og firmaet ringede og gjorde opmærksom på, at en mur i tilbygningen, der næsten stod i skellet, måtte rives ned med håndkraft, fordi den stod meget tæt på naboens carport.

Vi havde egentlig budgetteret med at skulle hyre en skovhuggertype til at rydde grunden for de mange træer, men dem kunne de store nedrivningsmaskiner også tage uden problemer.

I slutningen af januar 2014 var grunden klar til at blive bygget på.

Nedrivning og bortkørsel af byggeaffald tog lidt over en uge. Da det var overstået lignede grunden en pløjemark. Kun et par frugttræer, som vi havde valgt at beholde, stod tilbage. Der stod også noget materiel, som Huscompagniet uanmeldt havde læsset af på grunden. Det skabte lidt problemer, fordi nedrivningsfolkene måtte gå uden om det hele tiden.

Desværre blev naboens Yousee-kabel gravet over få timer før finalen i VM i håndbold for mænd - oven i købet med dansk deltagelse. Det var ikke den bedste start på et nyt naboskab, men Max Nedrivning kontaktede selv Yousee, og kablet var repareret i løbet af 48 timer. Lidt for sent til at se håndbold, men tidsnok til at redde forholdet til naboen.

Prisen for nedrivningen af bygningerne og rydningen af grunden endte på cirka 80.000 kroner inklusiv moms.

Hus til nedrivning

På vores nye, fine grund stod desværre et gammelt nedslidt hus. Kvarteret var et tidligere sommerhusområde, og huset blev bygget i 1920'erne. Det blev ganske vist brugt til helårsbeboelse nu, men det var ikke noget, vi havde synderligt lyst til at flytte ind i med to små børn. Da vi overtog huset, havde sælgerne oven i købet været så elskværdige at efterlade en uappetitlig rodebutik med en halv gryde bearnaisesauce på komfuret og gamle mølædte møbler i stuen.

Det oprindelige træhus på byggegrunden. Det blev bygget som sommerhus, 

men sælger brugte det til helårsbeboelse.

Huset og dets tilbygning var på cirka 90 kvadratmeter i alt. Vi forsøgte i nogle uger at få nogen til at hente huset, men selv om mange var interesserede, så lykkedes det ikke inden for vores stramme tidsplan. Nogle blev skræmt af husets størrelse, der gjorde, at det måtte deles i tre dele for at kunne transporteres på en blokvogn. Andre turde ikke binde an med taget, der var fremstillet af asbest.

Der stod en mindre skov af velvoksne træer på grunden.

Der var ingen anden udvej end at finde et nedrivningsfirma, der kunne rydde grunden, så byggefirmaet kunne komme til. Grunden var også fyldt med gamle træer, og flere af dem stod faretruende tæt på naboerne, så vi regnede også med, at det ville blive nødvendigt at hyre et professionelt firma til at fælde dem og fræse stubbene. Det sidste viste sig dog ikke at blive nødvendigt. Nedrivningsfirmaet havde materiel, der kunne klare ærterne.